ERHVERVSEJENDOMME
Hos Kuben Ejendomsadministration A/S ved vi, at ejere af erhvervsejendomme har fokus på afkastet. Vores betydelige knowhow på området sikrer, at vi driver en professionel, individuel og effektiv administration og forvaltning af de erhvervsejendomme, kunderne betror os - baseret på kvalitet og et højt serviceniveau – med afkastet som et vigtigt målepunkt.
Ejendomsportefølje
Vi administrerer ejendomme for en række institutionelle investorer, ejendomsselskaber og private ejendomsbesiddere. Porteføljen omfatter alt fra moderne domiciler til almindelige kontorbygninger samt lager- og industribygninger. Vi sikrer optimale betingelser for såvel kunden som dennes kunder - dvs. de virksomheder, der lejer ejendommen.
Din nøglemedarbejder
Vi prioriterer den tætte dialog med vores kunder højt. Derfor har du som kunde altid tilknyttet én fast nøglemedarbejder, der opbygger et indgående kendskab til din ejendom, og som er det optimale udgangspunkt for realisering af dine fastlagte mål. Samtidig sikrer nøglemedarbejderen, at lejerne oplever, at de får ideelle kår at drive deres virksomhed under.
Specialister
Vi råder over en række specialister, der står til din rådighed efter behov. Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere får ajourført deres viden og efteruddannes, således at kvalitetsniveauet for vores ydelser er konstant højt. Som kunde har du således sikkerhed for, at din ejendom er i de bedste hænder - og at vi leverer kvalitet til tiden.
Vil du vide mere, er du velkommen til at
kontakte os.