SKI har indgået rammeaftale med Kuben Management om levering af management konsulentydelser til den offentlige sektor
Kuben Management er netop blevet godkendt som leverandør på SKIs rammeaftale for management konsulentydelser til offentlige og halvoffentlige organisationer. Rammeaftalen gælder fra 1. juli 2010 og frem til 30. juni 2013 med mulighed for forlængelse et år derefter.
Kuben Management er udvalgt leverandør på følgende områder:
-
Delaftale 1: Rådgivning strategi
-
Delaftale 2: Rådgivning proces
Som udvalgt leverandør på denne SKI-aftale har Kuben Management mulighed for at levere:
-
strategisk rådgivning vedrørende politik, værdier og etik, herunder udvikling af mission, visioner og strategier og mål, udvikling af politisk strategi eller politisk rådgivning
-
strategiudvikling, analyser, organisationsudvikling, benchmarking og konkurrentanalyser
-
rådgivning om etablering af netværk og alliancer med andre institutioner og vedrørende offentlige og private partnerskaber
-
bistand vedr. programstyring og projektledelse
-
kvalitetsstyring, analyser, evalueringsopgaver, procesanalyse, forslag om effektivisering, programstyring og projektledelse m.m.
Kuben Management kan således inden for rammeaftalerne bistå kommuner, boligorganisationer m.v. med en lang række af de opgaver, der er centrale i den organisationsudvikling, der er nødvendig i de kommende år.
Blandt de mange opgaver, vi har løst i de seneste år, kan nævnes:
-
Strategiudvikling for Christiansfeld Centret
-
Strategiudvikling på børneinstitutionsområdet for Frederikshavn Kommune
-
Etablering af OPP-aftale for Region Midtjylland
-
Projektstyring på forandringsproces i Århus Kommune med henblik på implementering af en ny klimaplan i forhold til kommunens bygningsmasse
-
Kvalitetsstyring i forhold til gennemførelse af en tværsektoriel børne- og ungeindsats i et af de større boligområder i Ballerup
-
Analyse som grundlag for udarbejdelse af helhedsplan for fysisk og social opretning af boligområde i Korsør
-
Analyse og plan for effektivisering af det tekniske serviceområde i Frederikssund Kommune
-
Projektkoordination på et EU Concerto projekt med 17 partnere fra hele Europa.
Ved at anvende en godkendt SKI-leverandør kan offentlige og halvoffentlige kunder lægge alle rådgivningsydelser ind i rammeaftaler på de pågældende områder, hvilket giver overskuelighed og gennemsigtighed i økonomien samt trygge rammer for både kunde og leverandør.
Kuben Management er i forvejen godkendt SKI-leverandør inden for rådgivende ingeniørydelser, som omfatter rådgivning inden for bygherrerådgivning og planlægning.