Kuben Byfornyelse Danmark har udviklet en model, der bidrager til at kvalificere kommunens arbejde med planstrategi og kommuneplan. Modellen tager afsæt i en inspirerende proces, der for eksempel kan føre til en formuleret visionsplan.
En visionsplan er ikke et begreb i planlovens forstand, men et stærkt operationelt værktøj til analyse og dialog. I visionsplanen kobles den langsigtede tænkning til de konkrete handlinger, som fremmer realiseringen af de kommunalpolitiske mål. Den er således en stærk platform for den nye kommune under opbygning. I processen udfordres de politiske og administrative nøgleaktører til kritisk og styrkende dialog med hinanden, borgerne, erhvervs- og handelslivet, meningsdannerne og mange andre. Aktørerne får både nye viden og nye muligheder for at anvende kendt viden på en struktureret måde.