Kuben Managements mål er at sikre vores kunder en opdateret, fremtidsorienteret og kvalificeret rådgivning, der altid foregår uden bindinger til projekterende og udførende firmaer. Som kunde vil du derfor opleve en fleksibel og projektorienteret organisation, der kan tilpasses ethvert projekt efter opgavens art og bygherrens behov.
Landsdækkende firma
Kuben Management beskæftiger i dag 90 medarbejdere. Vi har kontorer i København, Aalborg, Århus, Odense, Kolding og Haderslev.
Vores ydelser forankres typisk af det kontor, der ligger tættest på projektet og kunden. Lokalkontorerne kan trække på alle kompetencer i organisationen.
Viden og knowhow
Med Kuben-managements samlede vidensbank og kompetenceområder i ryggen har vi en bred og dybdegående indsigt i det byggede miljø.
Vores kvalificerede medarbejdere har den know how og det engagement, der sikrer ethvert projekt kvalitet, nytænkning og ansvarlighed i udførelsen af opgaven.
En foregangsvirksomhed
Vores mål er konstant at være en foregangsvirksomhed. I Kuben Management arbejder vi derfor med forskellige udviklings- og forsøgsprojekter inden for vores forretningsområder.
Indsigt i hele lovgivningen
Vi er vidende om alle dele af lovgivningen vedrørende bygge- og boligområdet i bred forstand. Samtidig har vi en særlig stor viden om de mange regelsæt m.v. indenfor det almene område, EU-udbud og byfornyelse.
Samarbejde
Vi samarbejder tæt med en række faggrupper (arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere), specialister og eksperter inden for miljø- og indeklimaområdet, det boligsociale område samt forsknings- og udviklingsinstitutioner.
Effektiv arbejdsgang
Kuben Management er vant til at planlægge og styre projekter ned i mindste detalje. Vi er gode til at kommunikere og skaber velovervejede løsninger, der altid sikrer en holdbar og effektiv arbejdsgang. Derfor vil du opleve, at overskuelighed og gennemsigtighed konsekvent kendetegner Kuben Managements projekter.
Mange kompetencer
Kuben Management huser både ingeniører, arkitekter, konstruktører, byggeteknikere, byggeøkonomer, tekniske assistenter, korrespondenter, civiløkonomer, jurister, by- og kulturgeografer, socionomer, antropologer, økonomer, genhusningsmedarbejdere samt administrative medarbejdere.
Som kunde kan du derfor være sikker på, at vi kan tilbyde dig det optimale team til løsning af enhver opgave.